onsdag den 25. november 2009

Klik ind og kig, hvis I har lyst
Et liv med tid

Vi ses! :-)

fredag den 14. august 2009

Fru Kludder



Jeg har købt orange bomuldsgarn.
Jeg har holdt en uges hjemmeferie med yngste. Vi har drysset rundt i ro. Kildret, kysset, krammet.
Jeg er blevet BedsteMoster til en dejlig lille dreng, som jeg glæder mig til at møde. :-)
Mine forældre er blevet Oldeforældre og min søster Mormor :-)
Jeg vasker tøj, for solen skinner og det blæser.
Og min veninde er kommet på hospitalet, fordi og hvorfor og det ved vi først senere.
Vi har købt slik, for i aften skal vi se Disney Sjov.
Min mand har fået nyt arbejde og er glad for det.

...

Livet.

...

Jeg lister lisså stille ud, lukker og slukker bloggen igen-igen.
Det føles som om der er lidt kludder i krop og sjæl og jeg må lige samle trådene. Eller noget. Er vist pt. allermest et omvandrende spørgsmålstegn. :-)
Og har brug for at starte op et helt nyt sted. På mange planer :-)

Jeg følger selvfølgelig stadig med hos jer, og fortæller det i kommentarer den dag jeg åbner på ny.

Beklager min ustabilitet! Sikke noget :O)

Vi ses!

:-)

søndag den 9. august 2009

Forandring og Tryghed i Cyklus.



Alting forandrer sig og er aldrig helt det samme. Og vi behøver ikke rejse langt, for at gå på opdagelse. Miri viser det så smukt. En påmindelse om, at verden er vidunderlig lige omkring os. Ikke let. Ikke ligetil. Men smuk.

Og forleden, derude, hvordan verden forandrer sig i løbet af en dag, med lyset, jordens rotation, månelys og smuk som en selvlysende appelsin. Og flora som lever i sin vækst og aldrig er den samme, det visner og vokser og springer ud igen og forandrer sig en lillebittesmule hver eneste dag. Aldrig det samme, men alligevel genkendeligt og trygt i sin egen cyklus.
Som også er vores cyklus.
Som også er os.

Jeg ved ikke præcis hvad jeg ønsker at sige. Men blot en tanke om foranderlighed og tryghed, en fantastisk verden at (også følelsesmæssige) modpoler forenes. Og at livet er smukt, lige omkring os.

God søndag derude!

:-)

lørdag den 8. august 2009

Shelter.


Besigtigelse af stedet dagen før dagen. Er her godt at være? Ja!

At overnatte i naturens skønhed i shelter er en stor oplevelse. Vi prøvede det et par gange sidste sommer og dette var årets første tur. Vi oplevede frøer og køer og oddere og små blå sommerfugle. Blandt alskens grønt og blåt og flor.



Lidt stemningsbilleder fra torsdagens tur - sol og sommer og måne. (Og tremilliarder myre-fluer...) Børneleg med mos og skov og fordybelsessamtaler over bålet. Sådan en dag, som vil blive husket med stor og inderlig glæde.

TAK for en dejlig dag, aften, nat, morgen! :-)

Shelters findes vist overalt i hele landet. Find en Shelter på Skov og Naturstyrelsens Friluftskort.



















Wonderful

The colours of the rainbow, so pretty in the sky
Are also on the faces of people going by
I see friends shakin' hands, sayin' "How do you do?"
They're really saying "I love you"

Og der stod jeg så, med vasketøjet, og gjorde det endnu mere vådt af Sensitivitetstårer, da jeg lyttede til denne smukke fortolkning: What a Wonderful World med Eva Cassidy og Katie Melua. Ak ja. Selv himlen er begyndt. Det bliver en god dag :-)

tirsdag den 4. august 2009

Flygtig lille fyr



Når vi sover om natten, har vi døren fra soveværelset åbent ud til terrassen. Og da jeg gik i seng i aftes, hørte jeg en lyd og kiggede under sengen og dér sad en lille killing. Som sad og spindede. For så at løbe sin vej, da vores nysgerrighed blev for overvældende.

Den har af og til været på besøg i stuen og udvandrer igen, så snart nogen bevæger sig. Den vil ikke snakkes med - kun på tre meters afstand. Mindst. :O)

Hvad gør vi?
Den er sandsynligvis hjemløs. Vi har af og til hørt den mjave i buske rundt omkring, uden af kunne nærme os den. Vi vil gerne have kat igen, men jeg aner helt ærlig ikke hvordan vi gør med en lillebitte vildkat, som gerne besøger os, men lisså gerne flygter igen.

Suk... man kan jo lynhurtig blive glad for sådan en lille fyr. Og jeg tør slet ikke tænke på, hvad venter den, når det bliver køligere.

Hmmmmm....

mandag den 3. august 2009

Alleralleryderst

Og så blev jeg egentlig ligepludselig overfaldet af både sociofobi og klaustrofobi da vi parkerede ved campingpladsen for at hente nøglen til vores hytte. Alle de biler og campingvogne og hytter og telte og mennesker og legepladser og ting og sager og toilethuse og hvad har vi. Når det man egentlig ønsked' sig, var en stor håndfuld natur og plads, fordi man jo til daglig går rundt på et lille frimærke af en parcel blandt andre mennesker, biler, huse, busser, tog osv. osv.

Er det det, man kalder for 'at få kolde fødder'?!

...

Men da vi så fik en nøgle og ku køre ned mod Vores hytte, bevægede vi os længere og længere væk fra Hurlumhejet, og strandede ved den alleralleryderste hytte, campingpladsens udkant, med havudsigt og klitlandskab lige udenfor verandaen.

Jeg blev glad! :-)

Vi har haft tre skønne dage på camping, med Hurlumhej for ungerne og Natur for os alle.



Vores hytte. Og Det Lidt Mørkere Lyseblå man ser derude i horisonten er Havet. Smukt, smukt og umuligt for mig at få skønheden ind i et fotografi.



Og tre meter fra huset, 'swotbær' i tusindevis.



Inde i huset, vand til en kop kaffe...



Og knapper skal jo knappes...



At etablere sig udenfor, så man kan følge lidt med i Alting...



Og lidt for de Spillegale...



Hvorfor er der hegn og hvad gemmer sig mon bagved og...



Et lille farveglimt i Hytten...

tirsdag den 28. juli 2009

Lidt sniksnak om Hjemmekulturelle Nydelser. Og kan nogen anbefale en bog?

Jeg ville egentlig gerne snakke om en bog, som jeg snart skal dykke ned i. Ralph Waldo Emerson "Naturen og andre essays". I stedet nøjes jeg med et citat, af samme, som jeg har fundet her.

“De virkelige og varige sejre er fredens og ikke krigens”



Jeg glæder mig til at dykke ned i dén bog! Min nysgerrighed for Emerson er udsprunget af min livsinteresse for Henry David Thoreau. Og min interesse for ham, udspringer af mine evige grublerier og nysgerrighed omkring Det Enkle Liv i Et Hektisk Samfund.



Egentlig ville jeg også gerne fortælle lidt om længslen efter havet, lige dér hvor Anne har været på ferie og hvor vi har boet, og kunne lytte til havet, når jeg stod i haven og hængte tøj op. Eller havde vinduerne stået åbne, når vi skulle sove, og blev lullet i søvn af havets rytme.
Der bor vi ikke længere, fordi vi fandt et billigt hus i en lille by, så jeg kunne blive hjemmegående for 3 år siden.
Det er ok at længes. :-)



Jeg kunne også godt tænke mig at fortælle om en film, vi så, som gjorde stort og dybt indtryk.



Dykkerklokken og sommerfuglen

"Låst inde i sin egen krop. Fysisk fastfrosset i samme ubevægelige stilling og helt afhængig af alle mennesker omkring sig. Det blev situationen for magasinet Elles chefredaktør, den dynamiske levemand Jean-Dominique Bauby, da han i midten af 90’erne på toppen af sin tilværelse pludselig blev ramt af en lammelse. Jet Set-tilværelsen i Paris blev kynisk vekslet til livet som grøntsag i et hotelværelse i en dødssyg badeby ved kysten – men Bauby gav ikke op. Indespærret i den dykkerklokke han selv forestiller sig på bunden af havet, er der kun et lille vindue ud: hans venstre øje, som han kan blinke med. Ikke andet. Et øjenlåg er alt, der knytter ham til omverdenen."

Læs evt. mere om filmen her eller Her.

Og der er jo så mange hjemmekulturelle nydelser. Og jeg har to film liggende, som jeg har købt, som jeg holder af og glæder mig til at gense, fordi de GLÆDER mig og fordi jeg glæder mig til at låne dem ud:





...men jeg mangler en bog. En roman. Hvis I har noget at anbefale? Jeg holder af at læse mange ting. Stieg Larsson, Rosamunde Pilcher, Pontoppidan, Brøgger, John Fowles, Erlend Loe, hvad som helst. Savner bare noget input. En god historie.
:-)

Tilstoppelser

Jeg havde skrevet et indlæg om følelsen af tilstoppelser i min hals. Om at vente på at halslægen kommer tilbage fra ferie. Og sygdomsangst. Om psyken mon kan snøre halsen sammen. Og alt sådan noget.

Jeg har valgt at slette det igen. Hvis nogen nåede at læse, og undrer sig over det er væk :-)

søndag den 26. juli 2009

På Eventyr

Husk de små øjeblikke.

Uddrag fra Set i ugen - "Husk de små øjeblikke" af fotograf Jacob Ehrbahn, Politiken 26/7-09

"...MEN NOGLE gange kan det gå med ferier som med nytårsaftener, forventningerne er enorme, men det er ikke sikkert, at det bliver årets fest. Størstedelen af vores liv leves faktisk ind imellem sommerferier, juleaftener, fødsesldage, bryllupper osv. Prøv at lade hovedparten af næste års produktion af billeder til fotoalbummet bestå af billeder fra din hverdag.
Det kræver øvelse, for det handler om at kunne stoppe op i en travl hverdag og se de små ting og tillægge dem betydning. Næste gang junior står på stuegulvet smurt ind i mudder fra top til tå, så husk lige at skyde et snapshot, inden du hæver stemmen og hiver drengen ud under bruseren.

TAG ET billede af en god ven, ikke fordi vedkommende har fødseldag, men fordi han eller hun er til stede. Tag et billede af dig selv, når du er allermest morgengrim. Tag et billede af din kone, fordi hun er dejlig.
Næste gang du lægger mærke til, hvor smukt det tager sig ud, når den lave sol med sit orange lys laver skyggespil ved middagsbordet og lyser dampen fra din pasta op på en guddommelig måde, så husk lige at stoppe op og træk øjeblikket helt ned i maven og skyd et billede.
Det er ikke altid, du kan nå at skyde et billede, men alene evnen til at kunne stoppe op og bemærke hverdagens små mirakler er en fantastisk ting at kunne. Det er værd at øve sig på, og vi kan alle sammen blíve meget bedre til det. Vores fotoalbum kan ikke leve af mærkedage og sommerferie alene.

De små perler kan ofte overstråle kronjuvelerne. God jagt, nu går jeg på ferie."

Regndans


torsdag den 16. juli 2009

I Haven








Skov Brug

"Hvis en mand af kærlighed til skovene bruger alle dagens timer på at vandre i dem, risikerer han at blive opfattet som dagdriver; men hvis han bruger hele dagen som spekulant, nedlægger de samme skove og gør Moder Jord skaldet i utide, anses han for at være flittig og foretagsom."

Henry David Thoreau, Livet uden principper (1863) fra Civil Ulydighed.

De fineste huse

De fineste huse findes her:

TAVELHUS

Grundstammen, grundideen, grundinspirationen til mine akvareller er høstet her, og resten er min egen fantasi, og det var dét sted, som skubbede mig igang med at male. Jeg har ingen ambitioner om eller tro på at blive lisså dygtig. Det handler om at lege og skabe. At fordybe sig i fantasi og farver. At finde ro. At Være i det skæve, naive, legende liv.

:-)

Sysler i Tid og Ro





Udebord i Modlys

Syslerier



Hjemmemalet havebord som bringer glæde :-)



Hjemmepyntet hjemmebag...



Et par hurtige piratbukser, i al sin enkelthed...



På bagsiden af et oprejst bord i haven: Tegne en skydeskive og skyde med vandpistol.

For Tabt


søndag den 28. juni 2009

:-)



Et glas rødvin og en god bog venter i denne aftenstund...
Og bloggen holder nu ferie en kort tid.
Vi ses snart, om øjeblik! :-)


God sommer til jer alle!

Ko Orange



Den dag vi ventede på min Mors diagnose, købte jeg en lille ko, for at minde mig selv om munterheden og glæden i hverdagen. Og her står den nu og kigger :-)

Jeg har lagt en lille efterfølgende kommentar, i mit indlæg nedenfor.

Margretheskåls-Springvand